Hjertelig velkommen!

 

Det glæder mig at byde dig velkommen på vejen hjem til dit naturlige selv.

Dit naturlige selv hvor du:

  • Mærker en indre frihed fra din egen selvkritik og omverdenens krav og forventninger 
  • Står ved dig selv fuldt ud i alle situationer
  • Ved hvad der er bedst for dig og efterlever det
  • Identificerer og anerkender de sider af dig selv, der giver dig de største udfordringer
  • Tør se din fortid i øjnene og integrerer den som en del af dig

 

Måske er du der allerede, måske er du godt på vej, måske er dette dit første skridt. Lige meget hvor du er, vil det glæde mig at blive en del af din rejse.

Det kan blive en lang rejse. Du når ikke derhen fra den ene dag til den anden. Der er ingen smutvej. Du må gå hver eneste skridt. Nogle dage vil du føle det let, andre dage hårdt, endnu andre udmattende eller indsigtsrige. Nogle dage vil du blive voldsomt i tvivl. Tvivle på dig selv og vejen du går. Du vil møde modgang og medgang. Der vil være tårer og smil.

Det kræver mod at stoppe op og se indad. Det er meget nemmere at gå videre i vanens spor. Her er alt som det plejer og netop det føles så dejligt trygt. Men grunden til du læser med her er sikkert, at din utilfredshed med tingenes tilstand er vokset sig så stor, at du nu har handlet. Søgt videre, søgt viden, søgt muligheder.

På denne hjemmeside kan du læse om de muligheder, jeg har for at hjælpe dig på din vej, så du kan få en fornemmelse af, om det jeg tilbyder, netop er det, du har brug for og søger lige nu. 

Kærlig hilsen Janne Stougaard