'I kroppen' sessioner og forløb

IMG_8940.JPG

I en 'I kroppen' session er det muligt at arbejde med dit syn på din krop via samtale, berøring, blid massage og eventuelt forskellige øvelser. Mange er blinde overfor hvor fantastiske deres krop er og har udfordringer med bestemte dele af deres krop. Tør du at se denne skam i øjnene, kan jeg sammen med dig skabe et rum, hvor det er trygt at arbejde med disse udfordringer, så du på sigt kan opleve et øget selvværd omkring hele din krop. Jeg oplever blandt andet at en del kvinder har udfordringer med at se med kærlighed på deres eget køn og separerer sig selv fra deres underliv eller at både kvinder og mænd separerer sig fra hele kroppen og primært lever i hovedet, mens endnu andre har svært ved at være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker. En 'I kroppen' session har derfor ofte et bestemt fokus, hvilket vil afspejle sig i sessionen generelt og særligt i massagen, hvor der vil være fokus på nogle dele af kroppen. Vil du være sikker på at hele kroppen masseres, anbefaler jeg i stedet at booke en tantra session, hvori der indgår en helkropsmassage.

 

I en 'I kroppen' session arbejder vi sammen om, at du kommer til at:

  • Slippe tankemylder

  • Se med kærlighed på hele din krop

  • Slippe bekymringer, frygt og angst

  • Være til stede i nuet

  • Føle indre ro og afstresning

  • Skabe sammenhæng og dyb forbindelse med kroppen

  • Føle berøring mere intens da din taktile sans, berøringssansen, udvikles

 

Den nærværende berøring

Den nærværende berøring er en essentiel del af en 'I kroppen' session og har mange udtryk, lige fra en fjerlet berøring som et vindpust hen over kroppen til berøring med et fast tryk. Fælles for alle udtryk er, at de udføres med stor opmærksomhed og fokus og netop dette nærvær gør berøringen endnu mere sanselig og rører dybere.

 

Ligevægt mellem hovedet og kroppen

Med 'I kroppen' indikerer jeg, at det moderne menneske har en tendens til at leve livet primært i hovedet, afskåret fra resten af kroppen. Størstedelen af dagens aktivitet foregår i hovedet med spekulationer, bekymringer og overvejelser. Derfor sætter jeg fokus på kroppen, så der kan blive genskabt en ligevægt mellem hovedet og kroppen. Så du mærker kroppen igen eller mærker den på en ny måde. Fordi den er blevet vandt til at blive overhørt, kan den være gået på standby og venter blot på at blive vækket til live. At få genskabt ligevægten vil give indre balance og øget velvære. I en travl hverdag er det dog yderst nemt at tilsidesætte en del af de behov, som vi i det hektiske øjeblik ikke finder vigtigst. Derfor udskydes behovet for nærhed og berøring ofte på ubestemt tid. Paradoksalt ville en prioritering at netop dette behov give os en stressreducerende effekt, som både i øjeblikket og i det lange løb kunne gavne vores sundhed, fysisk som mentalt.

 

Mødet

For at afklare forventninger og sikre at du får det største udbytte af vores møde, har vi inden det fysiske møde haft enten skriftlig og/eller mundtlig kontakt. Gennem denne kontakt kan vi begge få en fornemmelse af, om et samarbejde vil være givende. Når vi mødes fysisk tager vi en snak i forhold til eventuelle tanker, bekymringer eller forbehold, du måtte have brug for at få afklaret, inden vi starter. I samtalen gennemgåes også eventuelle øvelser vi laver før selve massagen.

Rummet vil inden massagen være varmet op, og under massagen har du et tæppe over dig, så du ikke bliver kold eller fryser. Selve massagen foregår på en briks. Det er individuelt og op til hver enkelt at afgøre, hvor påklædt man ønsker at være. Mens nogle føler sig mest trygge med fuld påklædning, ønsker andre blot at være iklædt undertøj. Vi starter der, hvor du føler dig tryg. 

Selve massagen tager ca. 1 time, mens hele 'I kroppen' sessionen inkl. samtale før/efter, øvelser og massagen tager ca. 2 timer i alt.